Socialisme leder tankerne hen på noget med at være social og derved være noget for ens omverden og det er en nem tanke at sælge, for de fleste mennesker vil gerne deres omverden det bedste. Men i virkeligheden er det lige omvendt, og det gør det faktisk dybt umoralsk.
For socialisme er nemlig den tanke, den ideologi at du ikke ejer din egen tid, din ejendom eller det du skaber med dine hænder. Det er tværtimod ejet af kollektivet, det vil sige samfundet som helhed og derved kan og vil kollektivet tvinge dig til ting du ikke ønsker. Og hvis du enten tvinges til ting af andre eller medvirker til at være den der tvinger, opnår du dels at være umoralsk og dels at degenerere samfundet fordi det kommer til at dreje sig mere om at opnå magten og være den der tvinger end at skabe noget værdifuldt for samfundet.
Kapitalisme, som modsætningen, er derimod den ideologi der gør at du ejer dig selv og det du skaber med dine hænder og din tid. Og som følge af at enhver ejer sig selv kan vi logisk konkludere at ingen må tvinge hinanden, hvori al interaktion nødvendigvis må foregå på frivillig basis. Det betyder igen at DU bliver nødt til at tilbyde din omverden det som den ønsker og herved opstår der en stærk civiliserende effekt i ideologien. Kapitalisme gennemtvinger derfor dydighed og anstændighed i individet.
Desværre har kapitalisme fået et dårligt ry i den brede offentlighed, godt båret på vej af socialistiske meningsdannere som tilsværter den ved enhver lejlighed de får. Det er blevet malet op som egoistisk, men det er lige omvendt. Socialismen er egoistisk, for socialismen tvinger mig til at arbejde for dig.
Socialisme er derfor som sagt ovenfor, umoralsk…
