Et samfund der ikke indeholder en stat, vil stadig have personer der ikke respekterer individets rettigheder og ejendomsretten, hvorfor det er nødvendigt at kunne rets-forfølge sådanne personer.
I et sådant scenarie er der en række forskellige typer af hændelser som idag håndteres af staten og som nu skal håndteres af private enheder.
Først skal vi lige parkere emnet omkring "Med lov skal land bygges", for der er ikke behov for en uniform løsning til hele, og de som påstår at der er kan straks modbevises, for selv mellem de forskellige kommuner og regioner i Danmark findes der forskellige regelsæt i anvendelse for hvad man må og ikke må og tager vi mellem de europæiske lande er kontrasten endnu større.
Alligevel klarer vi fint hverdagen og handler med hinanden, uden alt for store problemer, med undtagelse af når staten blander sig. For heri ligger en del af det problem med lov, at det ikke er noget som er indgået på frivillig basis og derved explicit accepteret af begge parter, men noget som forefindes alene grundet en geografisk tilknytning og ikke noget enten den ene eller begge parter er bekendt med.
Alle handlinger du måtte foretage i et frit samfund, og som vedrørte andre parter end dig selv, ville være underlagt kontrakter. Lad os tage et eksempel:
I det nuværende samfund er det en forbrydelse at du stjæler fra din arbejdsgiver fordi det står i loven. Og vælger du alligevel at gøre det, kan din arbejdsgiver give staten besked som kommer og straffer dig.
I et frit samfund, hvor der ikke findes en statsmagt til at sætte sådanne lovgivninger endsige håndhæve dem, ville det håndteres på anden vis. Det ville det af den simple årsag at ingen arbejdsgivere ville ønske at deres ansatte gik og stjal fra dem.
Derfor vil det være rimeligt at antage at der i en ansættelseskontrakt fremgår at den ansatte "lover hermed ikke at stjæle fra firma X. Hvis jeg bliver taget i at gøre dette, underlagt vurdering af domstol Y, accepterer jeg at betale hvad end domstol Y finder passende forbrydelsens art taget i betragtning".
Med det samme vil 2 ting springe i øjnene. For det første er aftalen frivillig, for enhver "lov" er gennemlæst og accepteret på forhånd, og for det andet sikrer eksistensen af domstol Y at der kommer en uvildig tredjepart indover.
De mere kynisk anlagte vil måske protestere imod dette med påstanden om at hvad forhindrer firma X i at bestikke Domstol Y til altid at dømme i dennes favør således domstolen blot fungerer som et gummi-stempel for uberettigede fyringer og en kilde til indtægt for firmaet for de bøder som udstikkes fra domstolen.
Til det vil svaret være ganske simpel. Fordi der ikke eksisterer noget voldsmonopol fra Domstol Y, vil det at domstolen dømmer således ikke være ensbetydende med at folk er enige i den, ligesom ikke alle er enige i afgørelser fra statslige domstole idag.
Pressen ville, ligesom idag, elske sådanne historier og det ville give Domstol Y et dårligt omdømme, hvilket igen ville betyde at Firma X ville have sværere og sværere ved at tiltrække ansatte så længe de krævede at Domstol Y blev anvendt i kontrakten.
Andre virksomheder ville anvende mere respektable domstole og tiltrække de ansatte, og Firma X samt Domstol Y ville til sidst tabe til andre virksomheder på området.
I et markedsanarkistisk samfund ville al interaktion som skrevet ovenfor være reguleret af frivilligt indgående kontrakter. Og også dette område kunne forventes at blive udsat for konkurrence, med firmaer som leverede standard-kontrakter så ikke enhver detalje altid skulle forhandles om.
Eksempelvis kunne en bilist der skulle lease en bil hos en bilforhandler indgå en kontrakt som sagde noget i stil med "Forhandler X og kunde Y indgår hermed en kontrakt om leasing af bil Z. Kontrakten er underlagt standardvilkår for leasingbiler per 2018 som beskrevet af FDM".
Begge parter indgår igen en frivillig aftale, og da ingen af dem anses som værende eksperter på jura, vælger de at referere en tredjepart med ekspertise på området.
I et samfund hvor staten ikke råder over lov-apparatet, vil loven blive udarbejdet af eksperter indenfor lov og ikke politikere.
Og disse eksperter vil ganske simpelt blive valgt i konkurrence med andre eksperter om hvem der kan udføre opgaven bedst, og ikke som med politikere om hvem der kan love mest.
Vi ser allerede dette system i spil på andre områder idag, områder hvor staten ikke er den udførende hånd. Det er eksempelvis idag muligt at købe ordbøger til at hjælpe med sproget eller lektiehjælp til at klare skolen. Og her er der visse firmaer og personer som har ry for at være bedre end andre, og det er de selskaber som folk kan henvende sig til for ekspert-hjælp.
De fleste ved for eksempel godt at Gyldendals ordbøger med overvejende sandsynlighed er bedre end en tilfældig ukendt ordbog på nettet, og samme vil gøre sig gældende indenfor lov.
Fordelen er ligeledes at alle kender spillereglerne på forhånd, for de er veldefinerede og ingen kan efterfølgende ændre dem hvis ikke parterne er enige om det. Kontrasten hertil er politikerne som konstant piller rundt med ting og ændrer forudsætninger og regler.
Naturligvis vil en af de mest basale kontraktuelle stipuleringer for at komme ind på et område der ikke er dit, være at du ikke begik mord.
Når vi taler om mord her, taler vi i et strafferetlig perspektiv og ikke i et selvforsvars-perspektiv. For sidstnævnte vil du altid have ret til, da det ligger i dine naturlige rettigheder at måtte forsvare dig selv. Vi taler derfor her alene om hvordan det kunne håndteres efter handlingen er sket.
Det vil, ud fra et ønske om at straffe dem der forbryder sig mod sine medmennesker, betyde at vi kan forvente at samtlige kontrakter vil indeholde en klausul der siger noget i stil med at "hvis X bliver fundet skyldig i mord, accepterer vedkommende at være skyldig for Y til afdødes bo."
Med sådan en klausul ville der naturligvis være et stærkt incitament for underskriveren at sikre sig mod at blive kendt skyldig på et forkert grundlag, ligesom der fra udstederen af kontrakten ville være et stærkt incitament til at sikre at dem der begik mord ville blive skyldige af den simple årsag at folk ikke ville frekventere områder hvor mord ikke blev straffet.
Men med ovenstående i mente kan vi med en hvis sikkerhed fastslå at mord ville være ulovligt, selv uden staten, fordi stort set alle områder frekventeret af normale mennesker ville have sådanne klausuler. Der kan være forskelle mellem områder i hvordan udåden bevises og straffes, men igen er det ikke forskelligt fra idag når vi kigger udover verden.
Fordelen ved at system baseret på privat lov fremfor statslig ditto, vil være at alle de forskellige behov faktoreres ind i hvordan systemerne opbygges.
Et eksempel der kunne fremdrages er med et supermarked, lad os sige Bilka. Kunderne, hvis de fik deres ønske opfyldt, ville gerne at butikken var åbent 24/7 og der aldrig var tomme hylder nogensinde. Men for Bilka betyder det øgede omkostninger til personale, varer der når at udløbe grundet for mange på lager, systemer der skal forsøge at gætte hvad kunderne vil købe med videre. Her kommer profit-styringen så ind og dikterer hvilken åbningstid der er den mest rentable for virksomheden at have. Kan det løbe rundt økonomisk at have døgn-åbent, så vælger virksomheden det når behovet findes. Kan det ikke, gør virksomheden det formentlig ikke.
Samme model må anses at blive den brugte under et system for privat lov. Fordi folk ville skulle underkaste sig vurdering fra tredjemand, og måske i noget så alvorligt som mord, den person eller virksomhed som skal foretage vurderingen må nødvendigvis for at kunderne vil bruge dem, have et endog meget godt omdømme for at dømme fair og objektivt. Omvendt ville ejerne af de ejendomme som tegnede aftalerne, ønske en eller anden form for erstatning for den skete skade, hvilket ville betyde at disse domstole ikke kunne være alt for blødsødne.
Som i eksemplet med Bilka, ligeså ville systemet til vurdering af sådanne sager blive bestemt ud fra hvor profitten fandtes. Måske ville systemet inkludere juryer, måske ville der kun være domsmænd eller måske ville der opstå helt nye metoder fordi den menneskelige kreativitet og intelligens blev sluppet løs på området.
Men vi kan ikke vurdere hvad der er korrekt på forhånd, ligesom vi på forhånd ikke kan afgøre hvor længe Bilka skal have åbent simpelthen fordi vi ikke kender behovet i markedet.
Det kontraktuelle system som beskrevet ovenfor virker fint, bortset fra et enkelt problem. Bøderne...
Hvordan kan folk få råd til at betale de bøder de idømmes?
Der vil være folk, som på trods af de har accepteret en kontrakt, vælger at bryde den alligevel, og så ikke har midlerne til at betale bøden.
Hvis vi vil finde inspiration til hvordan noget sådant håndteres, behøver vi ikke kigge længere end hvordan det håndteres idag. Hvis du får en skade på din bil og modparten ikke kan betale, så træder dit forsikringsselskab ind og holder dig skadesløs.
Det er derfor ganske plausibelt at sådanne forsikringer også vil findes i et markedsbaseret lov-system, alene fordi kunderne (det være sig kontrakt-udsteder, eks. arbejdsgiver eller kontrakt-underskriver, eks. arbejdstager) vil sikre sig imod økonomisk ruin - ligesom folk gør idag med bil-, brand-, ulykkes- og mange andre typer forsikringer.
Man kunne ligeledes antage at der i kontrakten, eksempelvis ansættelseskontrakten, fremgik at Forsikring Z ville være den som betalte en erstatning i tilfælde af tyveri og risikovurderingen ville blive foretaget af en ekspert fremfor som idag hvor arbejdsgiveren med en straffe-attest i hånden skulle forsøge at vurdere risikoen.
Systemet har den fordel at offeret ved en forbrydelse opnår umiddelbar erstatning. i modsætning til idag hvor offeret i mange tilfælde ingenting får mens de i andre tilfælde for en latterlig lav erstatning som vurderet af staten. Derudover har det den fordel at det fremmer ansvarlig adfærd, for det er din egen pengepung der rammer dig direkte på forsikringspræmien, eller i værste fald, manglende ansættelse simpelthen fordi du har demonstreret manglende troværdighed. Ville du handle med en kunde, hvis forsikringsselskab havde smidt ham ud grundet dårlig adfærd, med den risiko at vedkommende også snød dig?
Og i den del ligger der faktisk en af de straffe som et anarkistisk samfund dømmer de mennesker som opfører sig på uønskede måder, nemlig ekskommunikation. Et værktøj som staten gør sit til at underminere idag med alle mulige lovgivninger.
Ovenfor har jeg demonstreret at et system med privat lov ikke blot er muligt, men også bedre end et monopoliseret statsligt ditto i et samfund med rationelt fungerende mennesker som har sit eget bedste for øje.
Men hvad med de tilfælde hvor vi har med mennesker at gøre som ikke tænker rationelt eller på sin egen langsigtede bedste interesse? Den som konstant slår gamle damer ned eller serie-morderen der ikke kan lade være med at slå ihjel.
Det første vi skal huske er at i et markedsanarkistisk system vil vedkommende altid befinde sig på nogens grund. Det er også måden hvorpå vi får mulighed for at straffe vedkommende.
Igen, for at returnere til de kontraktuelle forhold nævnt ovenfor, kunne en af de klausuler der fremgik for indtræde på en ejendom være at "Ved indtræde på denne ejendom erklærer jeg mig at have gjort ejeren bekendt med alle domme imod mig, og i det tilfælde en domstol søger at håndhæve en dom over mig, holder jeg ejeren skadesløs for eventualiteter der skulle opstå ved en sådan hændelse."
Der er derfor intet modsætningsforhold i at jage og pågribe undvegne dømte mennesker i et samfund uden et statsligt voldsmonopol, da forbryderen i dette tilfælde har autoriseret dette ved indtræde på ejendommen.
Et ofte fremført mod-argument mod et sådan system vil være at vedkommende da bare kan flygte til et sted som ikke ønsker at tillade en sådan udlevering, men her vil det ikke være anderledes end idag. Du kan også idag flygte til områder hvor den danske stat ikke har udleveringsaftaler og derved gemme dig for loven.
Når det så kommer til den efterfølgende opbevaring af vedkommende i et decideret fængsel, ville markedet igen råde her.
Der ville være forskellige fængsler der ville sælge sine ydelser til forsikringsselskaberne, da disse ikke ønsker at betale yderligere erstatninger til kunderne fordi de bliver myrdet, og derfor har et incitament til at opbevare forbryderne. Men vi skulle nok forvente at disse fængsler ville være en smule anderledes end dagens, af den simple årsag at forsikringsselskaberne ville forsøge at skadesminimere den omkostning der ligger i opbevaringen samt at søge erstatning fra forbryderen for det tab selskabet allerede har lidt.. Det er derfor fuldt muligt at forestille sig forskellige fængselsformer der kunne tilbyde reelt arbejde til de indsatte, formentlig i en incitamentsstruktur hvor der fulgte goder med til de fanger som valgte at arbejde.
På den anden side ville fængslerne heller ikke være alt for bløde, for de ville skulle opfylde at fangerne ikke bare kunne vandre ud af hoveddøren ved førstkommende lejlighed, da forsikringsselskaberne således skulle betale flere penge til de nye ofre der ville komme.
Naturligvis vil der være indvendinger til ovenstående system, dels fordi systemet vil være ukendt og dels fordi det kan prompte nogle almindelige kritikker.
Hvis der bevæger sig en person rundt uden forsikring, ville andre mennesker ikke have en garanteret sikring imod skader som vedkommende måtte forårsage, og et sådant individ ville formentlig blive betragtet som værende lidt mere mistænkelig end gennemsnittet.
Disse personer ville have det sværere end andre, ganske givet, men intet system opnår fuld perfektion, så i sig selv er det ikke et validt argument. Vi skal også her huske at have den omvendte fordel med i dette billede, som presser mennesker i et samfund mod en stærkere civilisering.
Antallet af mennesker som rent faktisk ville leve uden forsikring ville være ganske lille, grundet naturen i konkurrencen i det frie marked ville skubbe priserne nedad, men der vil være nogle.
Igen et fåtal af den i forvejen lille gruppe ville begå kriminalitet uden behørig forsikring, og ville derfor ikke være i stand til at betale for de skader de har forvoldt. Men det sker også idag, hvorfor den kritik heller ikke udgør et validt argument imod et privat lov-system.
Et yderligere argument jeg er stødt på i debatten er det at 2 domstole der er uenige om en afgørelse kan ende i krig med hinanden. Indrømmet, det er en teoretisk mulighed men vi må bedømme risikoen for en sådan handling på de vilkår sådanne firmaer er underlagt.
I et frit marked er der ingen andre end kunderne til et givent firma til at betale for dets handlinger, det kan ikke i modsætning til staten outsource sine omkostninger til krig henover en hel befolkning. Det vil derfor være ejerens egen lomme der ville skulle betale for en krigshandling, hvorfor vedkommende har et stærkt incitament til at finde en fredelig løsning.
Skulle det endelig ske at 2 domstole gik i krig med hinanden, ville de være underlagt de præcis samme spilleregler som alle andre. Så de lejesoldater som begyndte at myrde løs af andre vil, i modsætning til statens soldater når de går i krig, være personligt ansvarlige for deres handlinger og kunne straffes derefter. Så for den enkelte lejesoldat vil der ligeledes være et stort incitament til ikke at bekrige andre unødigt.
Sidst skal vi huske, at staten idag går i krig til højre og venstre. Så nødvendigvis må vi konkludere at det allerede sker idag, så skulle det også ske fremover vil vi ikke være værre stillet end nu.
Hvor paradoksalt dette argument end er, har jeg set det fremført flere gange. Det paradoksale er at staten er en bande, omend en meget en meget stor tilslutning, men ikke desto mindre en bande.
Hvis du kigger på alle karakteristika for en bande, så opfører staten sig således. Groft sagt hævder den at du, ved at befinde sig indenfor det område den mener at bestemme over, har retten til ud fra egne arbitrært opsatte regler, at opkræve dig hvad den mener du bør betale. Desuagtet at du befinder dig på ejendom der ikke tilhører den, og foretager dig ting som ikke involverer den.
Dette argument kan have en vis merit for sig, idet det ikke kan garanteres at en gruppe ikke vil forsøge at overtage magten i et givent område. Men det kan heller ikke garanteres i det nuværende stats-baserede samfund, hvorfor det alene ikke udgør en valid kritik af et frit samfund.
Derudover kan teoretisk fremtidige hændelser ikke diktere om der tages kloge valg nu, med samme logik skulle vi undlade at opføre et hus fordi der var en risiko for at huset brændte.
Når vi har fastslået at det rent teoretisk er en mulighed, må vi derfor kigge på om den mulighed er reel. Frygten for at en privat virksomhedsejer skulle forsøge dette misser nogle meget vigtige pointer som ikke gør sig gældende i et samfund uden en stat. Først og fremmest at den givne virksomhed ikke har mulighed for at outsource omkostningen ved et sådant forsøg til andre mennesker. Det ville derfor være dens ejere der af egen lomme skulle betale for et sådant forsøg, et forsøg som ret hurtigt må forventes at resultere i kundeflugt og derved reducere dens mulighed for at betale for det. Yderligere at sådan et forsøg ville kræve opbygningen af en stor hær, noget som virksomheden ikke umiddelbart har til sin disposition i modsætning til en stat, og den opbygning, mens den pågår, ville gøre virksomheden meget ukonkurrencedygtig i forhold til andre og derved tabe indtægt og umuliggøre dens foretagende.
For at kunne styre et helt område må en virksomhed blive som en stat, og i forsøget herpå bliver den udkonkurreret inden den er klar.
Som demonstreret ovenfor er det bestemt muligt at have både lov og orden i et samfund uden en stat. Generelt set skal du spørge dig selv, om du ønsker folk på din ejendom der foretager ting du ikke ønsker. Kan du svare nej til det spørgsmål, så kan 99,9% af andre mennesker svare det samme og derved har du forklaringen på hvorfor der vil herske lov og orden.
Simpelthen fordi folk vil have det sådan, og det vil derfor blive leveret til dem...
