Et tilbagevendende argument vi som anarkister bliver mødt med i debatten er argumentet "hvorfor flytter I ikke bare til Somalia?"
Præmissen der lægges op til i det argument er den at i Somalia hersker der hvad menigmand definerer som anarki (altså kaos), og det igen må skyldes at menigmand har ladet sig fortælle at der er en kollapset stat i landet, hvilket de extrapolerer til at hænge sammen.
Somalia er, ligesom mange andre afrikanske lande et produkt af kolonimagternes opdeling af Afrika i forskellige territorier. Somalia har været under både britisk og italiensk kontrol i længere perioder og blev i tæt på sin nuværende form endeligt udstykket som selvstændig nation i starten af 60'erne. I slutningen af 60'erne var landet udsat for et militær-kup der afsatte styret til fordel for et socialistisk-islamisk styre med relationer til først Sovjetunionen og senere USA. Dette styre fortsatte frem til udbruddet af borgerkrigen i landet i starten af 90'erne, hvor landets strategiske betydning for de 2 store koldkrigs-magter var faldet betydeligt med afslutningen på den kolde krig.
Borgerkrigen skete som følge af de forskellige klaner der, indtil det socialistiske styre faldt, var forenet i kamp, nu begyndte at slås indbyrdes om at tage magten over central-regeringen. Denne magtkamp er stadig pågående, hvor store dele af landet er delt op mellem de forskellige klaner og en forholdsvis svag central-regering der har delvis kontrol omkring hovedstaden og opland. FN og andre eksterne aktører forsøger til stadighed at få etableret centralmagten som den dominerende instans.
Som nævnt ovenfor er argumentet vi bliver mødt med at vi som anarkister må elske Somalia grundet fraværet af en stat. Folk tager fraværet af staten som værende årsagen til at der er kaos i landet, selvom de ikke rigtigt ved noget dybere om det. For argumentet de fremfører er nemlig rungende forkert.
Vi kan nemlig ikke sammenligne Danmark og Somalia, for derefter at sige: "Danmark, stærk stat = fred / Somalia, svag stat = kaos".
Ud fra en general betragtning er begge de argumenter lige så valide om de er invalide. For fremføreren har ret i at der er svag stat der medfører kaos, mens tilbageviseren ligeledes har ret i at der er kaos der medfører en svag stat. Skal der være fred kræver det at der eksisterer en respekt for at lade hinanden være. Og det eksisterer der ikke i samme omfang i Somalia, som der gør i Danmark. Men det har intet med staten at gøre, og alt med menneskene der bor der. Der kan være lige så fredeligt under en stor stat som under en lille eller ikke-eksisterende stat, som der kan være kaos under en stærk, lille eller ikke-eksisterende stat. Schweiz er eksempelvis mere fredeligt end Danmark selvom de har en meget mindre statsmagt. Og omvendt er Nordkorea, der har en endnu større statsmagt end den danske, ikke noget sted man som dansker har specielt lyst til at flytte til.
Skal vi lave en korrekt sammenligning må vi nødvendigvis sammenligne Somalia med Somalia og Danmark med Danmark. Vi kan nemlig lige så nemt vende argumentet om og sige at grunden til at der ikke er fredeligt i Somalia skyldes statens eksistens og alle de faktioner der kæmper for at kontrollere den. For var der ikke en stat, men i stedet en masse små klandømmer ville der ikke være nogen centralmagt at kæmpe om og derved ingen borgerkrig.
Når vi så skal lave den sammenligning, så lad os lave den på et reelt grundlag. For hvordan ser Somalia under en stærk centralmagt ud i forhold til et Somalia under en svag centralmagt ud. Hvordan klarer Somalia sig idag under en svag til ikke-eksisterende centralmagt målt i forhold til tidligere da der var en stærk centralmagt?
Ikke overraskende for fortalere for det frie marked klarer de sig faktisk relativt godt.
Kigger vi på Somalia før og efter faldet af det socialistisk-islamiske styre i starten af 90'erne er Somalia faktisk forbedret på rigtig mange områder. Og ud fra en gennemsnitlig betragtning har det også klaret sig bedre end dets sammenlignelige lande i regionen.
Se, det er ikke rigtigt et billede der passer med narrativet omkring en statsmagt som værende nødvendig for fremskridt.
En sidenote hertil er at der faktisk er en hvis sandsynlighed for at problemet havde været enten mindre eller ikke-eksisterende uden den konstante indblanding fra eksterne parter. De lokale klaner havde tidligere et ret veludviklet system til håndtering af konflikter (kaldet Xeer ) både internt og mellem klanerne, et system som desværre er trådt gevaldigt under fode af både centralmagten gennem tiden og diverse invaderende styrker.
Selvom Somalia ikke er noget paradis, så er det heller ikke et ubetinget dårligt sted når man kigger på andre steder i Afrika der besidder stærke statsmagter.
Mens manglen på respekt for privat ejendomsret og det enkelte menneske er forfærdelig, er det samtidig også årsagen til problemerne befolkningen sidder med. For uden den respekt opnår de hverken et frit samfund - eller en stærk statsmagt. Så længe de vil dominere hinanden, så længe vil de have problemer.
Den eneste grund til vi ikke har de samme problemer på vores breddegrader er at den tabende part i et folketingsvalg ikke griber til våben. Gjorde vi det, så ville Danmark være lige så kaotisk som Somalia.
For en mere uddybende artikel omkring det generelle emne, kan denne artikel anbefales: https://mises.org/library/wouldnt-warlords-take-over
