Han havde ventet halvanden time hos lægen, da Anders kom hjem til gården med det skæve æbletræ først på eftermiddagen. Han lagde papirerne på bordet uden at læse dem igen og blev stående et øjeblik. Der var en dyb, behagelig stilhed i rummene, kun brudt af uret i entreen. Han gik ud i køkkenet og lavede en kop kaffe han ikke havde brug for, mens han lænede sig op ad bordpladen og pustede langsomt ud gennem munden. Spændingen i nakken begyndte at slippe sit tag, og skuldrene faldt et par centimeter ned på plads. Han sorterede posten i to bunker, ikke fordi det hastede, men fordi hænderne havde godt af noget enkelt at tage sig til. Han overvejede at ringe til sin søster om det, men lod det være, mens han kiggede ud på vejen, hvor der ikke kom nogen. Han tændte kun den lille lampe i hjørnet, så rummet blev badet i et blødt, gyldent skær, der dæmpede dagens skarpe indtryk. Han trak vejret dybt og lod resten af dagen være, som den var.
Author of this content has low reputation.