jeg arbejdede on og off hos Torben Laursen (og lidt hos Uffe Frandsen) som havde taxivognmands virksomhed/konto i Bådehavnsgade i en del år, jeg var der indtil jeg kunne køre uber cirka, jeg har haft så mange jobskift specielt efter første uber periode at jeg dårligt kan huske dem alle... jeg har for en del årsiden listet alle de arbejders givere op jeg havde i branchen i de år... de må stå i offentlige registre også, men jeg oplevede noget meget mærkeligt efter (eller i forbindelse med) den første uber periode, hvor jeg kørte i en Berlingo der stod i min fars navn, at inde i skat stod der en masse arbejdersgivere i taxibranched, som jeg intet kendte til, ved ikke om det var et hul i systemet og branchen var sur på mig for at køre uber helt offentligt i starten i 2014 (så vidt jeg husker)...
men før den første uber periode kørte jeg mest i korte perioder for Torben Laursen, som havde været i branchen i mange år allerede på det tidspunkt... han var omtalt af folk jeg har mødt, som værende konplet sindsyg... han var meget voldsom, han råbte af mig mange gange i løbet af årene, tonen var meget hård, hvis der havde været et problem, ofte råbte han af mig foran andre chauffører, og så bagefter sagde han "vi ses imorgen", i alle årene var der aldrig rigtig trusler om at blive fyret... det var som om at selvom han udstillede mig mange gange foran andre mennesker, var det en sikkerhavn for mig at jeg altid kunne få et job der, hvis jeg ikke havde økonom arbejde eller min forsøg på iværksætteri var gået helt i vasken... jeg husker en del gange, hvor jeg var gået på røven, hvor jeg ringede til Torben, samtalen var kort og simpel: "Det er Torben" sagde han hårdt og kontant, "det er Lasse, jeg har ikke noget arbejde", hans svar "Du kommer bare imoren"... så blev der lagt på, det var den gamle skole, man holdt sammen osv... men jeg var jo mest ansat på afløser kontrakt, så jeg var ingen potentiel byrde i alle årene, på nær en periode på næsten 1,5 år hvor jeg havde en fast kontrakt, den periode var meget hård, det var umiddelbart i forbindelse med finanskrisen, jeg boede i malmø i en lille ejerlejlighed (bostadsret) som jeg havde købt før finanskrisen på toppen da jeg stadig havde ansættelse hos rigsadvokaten, men jeg var ved dårligt helbred, både fysisk og psykisk, og jeg skulle over broen hver dag fra Vitemöllegatan 5G, (husker ikke lejligheds nummere, må stå i registre, men det svarer til første til venstre i dk)... og til Bådehavnsgade industribygning hvor taxi holdt.. ofte kunne jeg ikke komme op tidligt, og Torben ringede til mig og sagde noget hårdt i telefonen om hvorfor jeg ikke var kommet, og jeg sagde jeg kommer nu, men jeg skulle jo hele vejen fra Malmø til Sydhavnen, hvis man kom kl 10-11 havde man jo mistet mindst halvdelen af dagen, da taxi mest bliver brugt i myldretiden, morgen og eftermiddag, plus jeg skulle skifte kl 17 for det meste, det hang slet ikke sammen økonomisk, der var meget lidt at lave i branchen pga finanskrisen, jeg havde haft højere indkomst havde jeg været på kontanthjælp, jeg husker at mange gange kørte jeg bare i lufthavnen (lod som om jeg røg cigaretter) og talte med chauffører fra hele verden, i håbet om at få et eller andet ud af det, men det eneste jeg fik ud af den perioder var en bunke regninger som bare blev større og større, dårligt helbred og endnu dårligere psyke...
nu kan det godt være at jeg bytter lidt rundt på noget, for jeg mener at jeg vist var på en form for afløserkontrakt i den periode beskrevet ovenfor, men da jeg endeligt flyttede til Sluseholmen (Dexter Gordons Vej 5, 5. th., 2450 København SV), var det jeg fik en helt ny taxi og vi skrev vist for første og eneste gang en fast kontrakt), der var nu kort afstand til arbejdet men jeg havde pludselig i meget højere husleje, det var ment som et midlertidigt job for mig, indtil jeg havde lavet 80000 dkk til at skabe et selskab til den peer to peer lending virksomhed jeg havde forberedet i en del år... men det skete aldrig, og i kampen om min søn, tog jeg kort tid efter (husker det ikke måske 2-4 måneder efter kontrakten) min søn med permanent til København, og kæmpede i cirka 6 måneder for at han skulle opvokse hos mig... Torben blev sur over at jeg ikke passede jobbet, men jeg blev afløser igen flere gange efter (husker ikke hvor mange perioder) frem til at jeg kørte Uber da de første gang kom til Danmark, der var det endeligt slut mellem mig og Torben, som jeg husker det kunne jeg altid få arbejde hos Torben fra sent i 2006 (hvor jeg først tog flæskekortet) og til en gang i 2014, hvor han derefter ikke ville ansætte mig igen, pga jeg havde "støttet" mega konkurrenten uber, som jo bare var et forsøg på at overleve og komme ud af min stigende gæld, som selvfølgelig heller ikke virkede...
Nå men jeg kendte en Michael Hansen fra de perioder i Bådehavnsgade, jeg husker ikke hvornår vi talte sammen første gang, men han kørte hos Uffe og tog ofte til Thailland, hvor han vist havde et amatør cykel hold, han havde ingen bolig i danmark, men havde fundet et smart trick, han havde købt en lille gammel campingvogn, som han først havde stillet ved de gamle bådklubber (Mellemfortet og Cafe Syd), på en grus parkeringsplads, som ingen myndigheder vist tjekkede i mange år, der var lidt brok fra bådeklubberne men den stod der vist i flere år... senere flyttede han den til en betalt parkerings plads direkte udfra taxivognmandskontoret, som vist kostede cirka 300 kroner om måneder,, (hvor man selvsagt ikke måtte overnatte, men igen ingen kontrol i den gade, han sneg sig ind og ud og selvom nogle havde set det fra selfstorage eller andre i industrikvarteret, var der ingen myndigheder som gjorde noget ved i et mange år, som jeg husker det, campingvognen havde vist kostet 9000 kroner eller noget deromkring) så praktisk talt havde han fået gratis husleje i det ellers dyre Sydhavnen)... ofte kørte han virkelig mange timer i måske 2-4 måneder, så fik han en billig billet til Thailland hvor han vist kendte en udsat dame som han prøvede at blive seriøs med, sådan forstod jeg det.... men Michael var en af de mest udsatte personer jeg har mødt eller kendt i en længere periode som samtidigt havde et arbejde... jeg sov en nat i campingvognen år senere, mere for oplevelsen, den var i virkelig dårlig stand, der var gas varme, men det var en paranoid psykotisk oplevelse for mig, for man ligger på en øde industrivej i en skrøbelig ildelugtende campingvogn, han havde en bog i den, "mainkampf" og ellers var der ikke andet end gas varme, en madress og en dyne, toilettet virkede ikke, der lå alt mulig ragelse, men kontoret havde vi jo nøgle til i døgndrift og der var nogle gamle toiletter et lille køkken og nogle borde og stole, så man kunne overleve samtidigt med man prøvede at køre så meget ind i taxi.
Jeg sov dårligt den nat, som jeg husker det var det før jeg flyttede til Sluseholmen, men efter jeg var blevet skilt... det var nogle år preget af utrolig mange problemer, og jeg troede ofte de snart ville være løst, men der blev bare ved med at komme nye regninger og nye problemer, jeg var røget ud af det gode selskab for altid i Danmark og helt ned på bunden, selvom jeg stadig havde ejerlejligheden i Malmø som jeg dog til sidst i 2016 nærmest var tvunget til at sælge, fordi min gæld var blevet mega og den ellers var røget på tvangsaktion, grunden til det blev udskudt i mange år, tror jeg var at jeg havde gæld i Danmark primært (de regninger som jeg havde fået i Sverige, sørgede jeg for at betale) og boliglånene var i Danmark men lejligheden lå i Sverige, det gav mig lidt ekstra tid at løbe på, men i sidste ende var det jo allerede gået galt økonomisk, dengang jeg var gift som endte i 2010 med skilsmisse... jeg troede at jeg ville komme ovenpå hurtigt men det skete aldrig!!!
Da jeg boede fra 2012 til 2015 i Sluseholmen kendte jeg Michael Hansen en del i de perioder han var i Danmark og ikke i Thailland, han var en meget utilregnelig og ustabil ven, så når jeg ser tilbage på det, var det dumt at lade ham så meget ind i mit liv, han kom ofte i min fine lejlighed i Sluseholmen og lånte badet og vi spiste sammen osv... men jeg havde jo ikke så mange andre venner i den periode tror jeg, så det føles som bedre end ingenting, men han var en dårlig ven og et dårligt bekendtskab...
på et tidspunkt udlejede jeg et værelse i lejligheden i malmo til ham... det var virkelig en dårlig ide, som jeg burde have gennemtænkt meget mere ind vi lavede aftalen... der skete en hel masse, men kort tid efter at han havde sikret sig et værelse i malmo, var der en aften på taxikontoret hvor vi ofte mødte til pauser og spise mellem taxikørsel, vi var vist dem af de mange ansatte som var der mest, mange af de måske 30 ansatte eller mere, kom der kun meget kort for at aflevere dagens omsætning i pengeskabet, mig og Michael hang ud der som to totalt tabere i København, med noget andre indimellem... men den aften hvor jeg kom hen for at møde ham, blev det for meget for mig, jeg satte mig ned ved ham og han slog en kæmpe bøvs op i hovedet på mig, iøvrigt var han meget uvenlig... det var tydeligt for mig at han havde ændret karakter nu han havde juridisk sikret sig værelset i Malmø i min lille lejlighed.... jeg prøvede at tale ham til fornuft, men som jeg husker det ville han ikke engang tale med mig, han ringede istedet til hans bror... så gik jeg og var meget fornærmet, her havde jeg hjulpet manden med et værelse som han ikke havde haft i mange år, en stabil billig bopæl og så bryder han tilliden med så meget disrespekt... det resulterede i at jeg skrev til ham at værelset var opsagt igen.... dvs altså han havde jo nøgle osv, så jeg kunne jo ifølge kontrakten kun opsige det til den næste måneds udløb.
dvs han havde lidt over en måned tilbage i værelset... jeg havde nogle hjemmebyggede bitcoin minere, som vi havde flyttet fra Sluseholmen til lejligheden i Malmø som stod i køkkenet ventende på at jeg fik tid til at installere og mine med den billigere strøm i Sverige. Min opsigelse af ham på værelset resulterede i at han stjal mine bitcoin minere til en ukendt adresse nok til hans ven (en anden michael) i Høje Tåstrup, han tog dem som gissel for at få alle pengene tilbage for depositum og han ville ikke betale husleje for de to måneder, han mente at jeg havde snydt ham!! Men jeg mente at han opførte sig uacceptabelt... jf pludselig ikke ville tale med mig og bøvser mig højlydt op i hovedet... jeg tror idag at han ville have lavet lyssky forretning med en kvinde for thailland i det værelse, og forsøgt at udnytte mig yderligere, så det jeg gjorde var vist det mest sikre jeg kunne gøre.
Jeg husker ikke forløbet helt, men der gik måske 2-4 måneder før jeg fik bitcoin miner rack tilbage, lidt i bidder. Jeg havde anmeldt tyveriet både i Danmark og i Sverige. Husker han kom med det i Sluseholmen i hans taxi og hans kompromis var at han mente at jeg stadig skyldte ham penge for de to måneders husleje, men at jeg kunne betale dem når jeg havde dem i fremtiden... det var endelig på vores ret dårlige og underlige bekendtskab.
Uffe som var en ældre vognmand husker jeg at jeg talte med om det, og han tog Michaels side, selvom jeg havde overholdt kontrakten og det var Michael der i min optik var helt urimmelig. Men de havde kendt hinanden i mange flere år og jeg var jo en midlertidig person på taxikontoret.
Jeg kan ikke rigtigt se hvorfor jeg skriver denne historie, men den kom til mig idag i kirken (Grundtvigs Kirke),,, og jeg tænkte det var en del af min historie som var rimmelig anderledes fra almindelig liv, tror jeg.
Jeg husker ikke hvor lang tid efter det var, men måske nogle år senere så jeg Michael for sidste gang holde ved Tivoli i København og vente på kunder, han stod uden for taxien og jeg stoppede ud for ham, rullede vinduet ned og sagde "JEg beskytter dig" han blev stiktosset og tog fat i det halvt ned rullede vindue og forsøgte at komme ind i min store bil, det var tydeligt at han var så arrig at han ville fysisk tage fat i mig, heldigvis nåede jeg at låse døren og rullede vinduet op og kørte væk... jeg kørte over til Hovedbanen hvor jeg holdt på broen, egentligt et underligt sted at holde, da der ikke er plads til at holde hverken med en stor eller lille bil, men der følte jeg mig sikker og jeg ringede til politiet fordi jeg nu følte mig truet på gaden.... kunne jo møde ham hvor som helst... politiet damen lyttede til mig, men sagde noget i retning af "er du klar over hvor mange der hedder Michael Hansen i Danmark", husker nu at han på det tidspunkt arbejdede for taxinord, så han må være stoppet hos Uffe af den ene eller anden årsag, til det sagde jeg "at I kan vel finde ham når han arbjeder i Taxinord?" jeg tror ikke jeg havde hans telefonnummer og personnummer mere, jeg smider ofte sådan noget ud, hvis jeg ikke vil have mere med en person at gøre... måske jeg kunne have fundet dem hjemme måske ikke, men politidamen sagde "Han er jo væk, vi bruger ikke tid på at finde en Michael Hansen"... eller noget i den retning... siden har jeg ikke set ham og jeg ved ikke hvad der er blevet af ham, jeg har kun kørt sporadisk taxi i nogle år fra 2006 til sidste år, men har ikke set ham siden den episode hvor han ville være voldeligt, jeg var bekymret i en del år når jeg arbejdede nye steder at han tilfældigtvis skulle arbejde samme, sted men jeg tror der var et tidligere møde hvor jeg fik oplysninger om at han var "flyttet til nordsjælland" måske fra en tidligere kollega som kendte ham "Søren Ervø", men igen jeg ved ikke om det var løgn, fordi der var så mange løgne i den branche i min erfaring... men nu tror jeg det er meget usandsynligt at jeg ser Michael Hansen igen i København, omend det er muligt, jeg tror han er flyttet langt væk eller død, jeg ved det ikke.
Hvis han kommer og afkræver penge, er der en sandsynlighed for at han ikke vil være voldelig så mange år efter, og jeg kan måske rede situationen ved at give ham et par tusinde... det vil være kompliceret at lave en politisag, jeg tror ikke lejekontrakten med hans oplysninger stadig er i min gmail, den sletter over tid... utroligt at jeg stort set ikke har haft sådanne problemer med andre lejere over mange år, men så en kollega opfører sig sådan... det lærte mig at være mere forsigtig med hvem jeg lukker ind, i mit hjem og hvis jeg skulle udleje noget...
Alt i alt en dårlig historie med ret underlige detaljer, men jeg og mine børn overlevede, så jeg er glad...
Nok om Michael Hansen...
