Æblerne lå i kasser overalt, da Anders kom hjem til gården med det skæve æbletræ midt i september. Han bar de sidste to kasser ind, satte dem på bordet og blev stående med hænderne på kanten. Der var en dyb, behagelig stilhed i rummene, kun brudt af en hveps ved vinduet. Han gik ud i køkkenet og skar et æble i både og spiste det langsomt, mens han lænede sig op ad bordpladen og pustede langsomt ud gennem munden. Spændingen i nakken begyndte at slippe sit tag, og skuldrene faldt et par centimeter ned på plads. Han sorterede de bløde fra de faste, ikke fordi det hastede, men fordi hænderne havde godt af noget enkelt at tage sig til. Han overvejede at gå i gang med mosten i aften, men lod det være, mens han kiggede ud på træet, der endelig havde givet noget. Han tændte kun den lille lampe i hjørnet, så rummet blev badet i et blødt, gyldent skær, der dæmpede dagens skarpe indtryk. Han trak vejret dybt og lod resten af dagen være, som den var.
Author of this content has low reputation.