Han havde kørt i fire timer, da Anders kom hjem til gården med det skæve æbletræ sent søndag aften. Han lod kufferten stå i entreen, låste bilen og blev stående lidt med nøglerne i hånden. Der var en dyb, behagelig stilhed i rummene, kun brudt af motoren, der stadig knækkede af varme udenfor. Han gik ud i køkkenet og drak et glas vand stående, mens han lænede sig op ad bordpladen og pustede langsomt ud gennem munden. Spændingen i nakken begyndte at slippe sit tag, og skuldrene faldt et par centimeter ned på plads. Han tømte lommerne ned i skålen ved døren, ikke fordi det hastede, men fordi hænderne havde godt af noget enkelt at tage sig til. Han overvejede at pakke ud i aften, men lod det være, mens han kiggede ud på vejen, han lige var kommet ad. Han tændte kun den lille lampe i hjørnet, så rummet blev badet i et blødt, gyldent skær, der dæmpede dagens skarpe indtryk. Han trak vejret dybt og lod resten af dagen være, som den var.
Author of this content has low reputation.