I skoven
Her på Bergeshalde
Stille vinden;
Grenene hænger ned,
Under siddes barnet.
Hun sidder i timian,
Hun sidder i en høj duft;
Den blå flyver buzz
Og blinker gennem luften.
Skoven er så stille,
Hun ser så klog ud;
Til hendes brune krøller
Solskinnet løber ud.
Gøen griner langt,
Det går igennem mit sind:
Hun har de gyldne øjne
Skovdronningen.
*storm